Kategori: Sæson og Højtider

  • DIY – Sådan laver du selv dit eget juletræstæppe

    DIY – Sådan laver du selv dit eget juletræstæppe

    Højtiden byder op til kreative projekter med nisseland, hjemmelavet julepynt og måske sjove konfekt-eksperimenter. Hvorfor ikke også give juletræstæppet en makeover denne jul?

    Det kan være, at det er året i år, hvor du kaster dig ud i et DIY projekt med juletræstæppet. Det er sjovt, billigt og faktisk også super nemt.

    I denne artikel har vi samlet alle de informationer og vejledninger, som du behøver for, at kunne lave dit helt eget juletræstæppe. 

    Slip kreativiteten løs

    Måske husker du fra din barndom, at juletræstæpper var fyldt med nisser, julemænd og rensdyr i røde og grønne farver. Det er ikke sikkert det lige er det slags tæppe, som du gerne vil have liggende hjemme i din stue i år. Heldigvis er der sket rigtig meget på juletræstæppe fronten, og i dag det er nemt at finde både flotte moderne tæpper.

    Hvis du har en klar ide om, hvordan du gerne vil have dit tæppe skal se ud, så hvorfor ikke give dig i kast med at lave det selv? Det er faktisk ikke særlig udfordrende at lave et juletræstæppe, og samtidig giver det dig friheden til at skabe dit eget unikke design.

    Planlæg dit design hjemmefra

    Det er en god ide at skitsere dit design på papir, før du rammer butikkerne, så du har en klar ide om, hvad der skal handles ind. Start med at hent inspiration på for eksempel Pinterest, Facebook eller Instagram. Der findes masser af gode sider, som laver fede DIY projekter til højtiderne. Find flere ideer til hjemmelavet julepynt her.

    Når du har fundet et design, som du holder af, så er det tid til at handle ind. Sørg for at du har alle materialerne til dit projekt. Følg vores tjekliste her: 

    • Bomuldsstof 1-2 meter
    • Kantebånd
    • Tråd
    • Nål
    • Saks
    • Målebånd
    • Blyant/kridt

    Budgettet for dit juletræstæppe

    Det er faktisk lidt op til dig selv, hvor mange penge du gerne vil bruge på dit tæppe. Du kan gøre det uhyggelig billigt og slippe for kun at betale ca 100 kr., hvis du vælger de billigste materialer. 

    I langt de fleste tilfælde er det en hel del billigere selv at lave sit eget juletræstæppe i forhold til at købe et fra nyt. Prisen afhænger rigtig meget af det stof du vælger. Normalt bomuldsstof koster ikke alverden, og det er samtidig også let at finde. Du behøver altså ikke lægge mere end et par 100 kr. til side til dit juletræstæppe-projekt. 

    Køb stoffet til dit juletræstæppe

    Det første du skal have klaret er, at finde det stof som juletræstæppet skal laves i. Du kan tage et smut forbi din lokale stofhandler, eller endda bare til IKEA, for at finde stoffet til dit juletræstæppe. Det er vigtigt, at du får fat i et kraftigt bomuldslærred, som kan tåle at blive brugt som juletræstæppe uden at gå i stykker. 

    Du kan være kreativ med, hvilket stof, som kunne se fedt ud for foden af dit træ. Måske har du lyst til at bringe nogle lysere farver ind i stuen. Måske synes du et juletræstæppe med masser af mønstre på kunne se flot og moderne ud. Husk at mål op i stuen, så du ved, hvor meget plads du har til dit tæppe. 

    Sådan laver du dit juletræstæppe

    Vær opmærksom på, at vi i denne DIY “opskrift” har vi taget udgangspunkt i et tæppe, som er 150 cm i diameter.

    1. Start med at læg dit bomuldsstof ud på gulvet, hvor du har god plads omkring dig. Fold dernæst stykket to gange spids mod spids, så du har en stor trekant. 

    2. Tag dit målebånd og mål fra spidsen af trekanten til kanten, så du har ca. 74 cm. Dette vil give dig et tæppe på 150 cm. Hvis du gerne vil have et mindre tæppe, så kan du for eksempel måle 50 cm i stedet for 74 cm. 

    3. Når du har målt af på dit tæppe, så tegner du en forsigtig blyantsstreg, som du skal klippe langs. Husk at klip langsomt og forsigtig gennem alle stoffets lag, så du ikke får et skævt tæppe. Du vil gerne have at cirklen ender ud med at være helt rund og fin i kanten. 

    4. Når cirklen er klippet ud, så kan du tjekke i kanterne om den ser lige ud. Hvis der er steder, hvor den er skæv, så kan du med fordel klippe cirklen lidt til. 

    5. Stoffet har det med at trevle i kanterne, derfor er det vigtig at påsy et kantebånd. Tag dit kantebånd og sy ret mod ret. Fold kantebåndet om kanten på cirklen og før trådene i sig-zaggede bevægelser, så det dækker hele kanten af tæppet. 

    Og så er du faktisk færdig. Nu kan du få glæde af dit helt eget DIY juletræstæppe, som med garanti ser både flot og moderne ud under juletræet.

    Den nemmeste udgave

    Vores juletræstæppe er den nemmeste og billigste udgave, som du kan lave, hvis du gerne vil køre DIY stilen. Du kan naturligvis kaste dig ud i en mere kompliceret variant med mange forskellige mønstre, flere lag eller broderier. Der er også mange kyndige gør-det-selv folk, som kan brodere eller sy tæppet fra scratch, men det kræver en del mere kunnen og flere remedier.

    Hvis du gerne vil forsøge dig med en lidt mere udfordrende udgave af et juletræstæppe, så kan du forsøge at dobbeltfolde dit materiale, så tæppet bliver tykkere. Du kan også klippe mønstre ud og sy det på det øverste stof for at give dit tæppe endnu mere liv. Hvis du er dygtig til at sy, så kan du også selv sy mønstre og figurer ind i tæppet med nål og tråd. 

    Kun fantasien sætter grænser, så lad kreativiteten få frit spil – og held og lykke med dit nye juletræstæppe. 

  • Skab den perfekte julestemning i stuen med disse 7 tips

    Skab den perfekte julestemning i stuen med disse 7 tips

    Efteråret er på vej og det bliver koldere udenfor. Det bringer de gode minder fra julen frem og længslen efter julehygge og mørke aftener i dagligstuen, med dem du elsker mest.

    Hvis du gerne vil gå ‘all-out’ denne jul, så er det nu, du skal begynde at planlægge og købe det julepynt og de dekorationer, som vil frembringe den stemning du søger.

    Traditionen om julepynt startede i Tyskland

    Der er undersøgelser, som viser, at vi bliver mere lykkelige, når vi pynter op til jul. Det vækker glade minder fra barndommen og hjælper os igennem den stress, der også ofte følger med juletiden.

    Traditionen om julepynt kommer fra Tyskland ligesom traditionen om at tage grantræer ind i stuen. Julepynt blev faktisk først kun brugt som dekorationer til juletræet, men med tiden har det bredt sig til hele stuen og derefter hele huset.

    Der er da heller ikke noget, der er mere beroligende og hyggeligt end at sidde afslappet i sofaen og kigge på alt den smukke pynt, mens du glæder dig til den gode mad, der bliver serveret den 24. december.

    7 tips til rigtige julestemning i dit hjem

    Nu når vi ved, hvor traditionen om julepynt kommer fra, så er det tid til at lære, hvordan vi får denne stemning frem i vores egne dagligstuer.

    Hvis du gerne vil have den helt samme julestemning, som også var til stede i dit barndomshjem eller som du har set hos dine venner, så kræver det lidt planlægning og indkøb. Dette kan du læse mere om nedenfor.

    1. Traditioner rammer altid rigtigt

    Først og fremmest, så skal der være styr på den traditionelle julepynt. Her snakker vi:

    • Julekugler
    • Flettet hjerter
    • Små nisser og engle
    • Kræmmerhuse
    • Kagehuset
    • Og meget andet

    Dette er pynt som de fleste har lidt af i forvejen, men hvis dette er den første jul, hvor du selv vil sørge for den rigtig julestemning, så kan det være, at der skal købes mere ind.

    Der er mange måder at gribe dette an på. For eksempel, kan du:

    • Bruge din gamle pynt eller pynt fra din barndom
    • Købe pynt i de traditionelle røde, grønne og guld farver
    • Skabe et mere moderne tema, hvor alt måske er hvidt eller lyseblåt

    Denne form for pynt er fundamentet for resten af dine dekorationer. Det er det, der er med til at vise, at det virkelig er jul.

    2. Juletræet er et must

    Apropos dekorationer, som er traditionstro, så er det også et must at have et fint juletræ i hjemmet. Som nævnt, stammer juletræet også fra en gammel tradition i Tyskland. Juletræet er et must, fordi denne ene dekoration trækker enormt meget julestemning ind i hjemmet.

    Derudover, så er det en sjov aktivitet at pynte træet. Hele familien kan være med til denne aktivitet eller du kan se det som en lille glæde du holder for dig selv.

    Hvis du ikke er meget for rodet, der følger med et ægte grantræ, så kan du i dag købe nogle rigtig fine falske juletræer, som ser ægte ud og kan genbruges år efter år. Denne tilgang er både billigere for dig i længden og bedre for naturen.

    3. Køb møbler, der bringer hygge og varme ind i hjemmet

    Hvis du virkelig vil gå all-out på julepynten, kan du anskaffe dig forskellige møbler, som også giver en god julestemning. Disse møbler kunne være:

    • En gammeldags gyngestol
    • En pelsovertrukken stol som little Petra stolen
    • Små skamler til ekstra siddepladser og dekoration

    Disse møbler kan virkelig bringe hyggen frem, og de fleste af dem giver også indtrykket af en gammeldags jul som dem ens bedsteforældre havde eller du har set i gamle julefilm.

    4. Gardiner og duge bringer gammeldags hygge med sig 

    Hvis du ikke ønsker at købe nye møbler som juledekorationer, så kan du pifte dine gamle møbler op med juletekstiler. Her menes der:

    • Juledug
    • Julegardiner
    • Julebordløber
    • Julesengetøj
    • Julegulvtæppe
    • Og meget andet

    Der er mange muligheder, som ikke er nær så dyre, som at købe nye møbler. Disse er også nemmere at pakke væk og opbevare til næste jul. De giver dog ikke helt det samme indtryk og du bør være påpasselig med hvor mange tekstiler, du kan have i dagligstuen før det tager overhånd.

    5. Levende lys og/eller dæmpet belysning skriger hygge og jul

    Hvis du virkelig vil have den gammeldags julehygge frem i dagligstuen, så er belysning et vigtigt aspekt. Din belysning skal være dæmpet og varm ligesom flammen fra en kamin eller stearinlys.

    Her er der igen mange måder at opnå denne atmosfære. For eksempel ved at:

    • Finde en video på YouTube af flammer, som kan afspilles på tv’et
    • Købe mange stearinlys, som skal tændes med ægte ild
    • De falske stearinlys, som er mere sikre og dermed børnevenlige
    • Installere lyspærer i lamperne, hvor belysningen kan dæmpes med en fjernbetjening

    Hvis du ikke har denne form for belysning, så er det svært at få stuen til at virke hyggelig, da en alt for hård eller hvid belysning bare vil ødelægge hele julestemningen.

    6. Skåle med hjemmelavet konfekt og småkager

    Noget af det som folk elsker allermest ved julen, er den gode mad. Alle glæder sig til julemåltidet, som stilles på bordet den 24. december.

    Det er dog ikke kun på den 24. december, at der er god mad på menuen. Igennem hele december, kan du stille små skåle med julekager og konfekt frem, som kan hapses fra hver aften op til juleaften.

    De mest traditionelle julesmåkager er:

    • Vaniljekranse
    • Brunkager
    • Pebernødder
    • Havregrynskugler
    • Kransekager
    • Og mange flere

    Du kan gøre disse snacks endnu mere juleagtige ved at stille dem frem i små juleskåle på stuebordet.

    7. For ægte julestemning, skal der være sammenhold

    Hvis du skal lave vaskeægte julestemning, er det vigtigste at sætte tid af til at være sammen med de mennesker som du holder mest af.

    Heldigvis er julen proppet med muligheder for dette. For eksempel, så kan I:

    • Bage julesmåkager og konfekt
    • Tage på julegaveshopping
    • Pynte stuen og juletræet
    • Se julekalender og julefilm
    • Tage på gåture i naturen
    • Drikke varmkakao på en cafe
    • Lave julepynt sammen
    • Og meget mere

    Julen er en tid, der fejrer vores forhold til hinanden, og derfor er det også sammenholdet mellem dig og dem du elsker, som vil bringe allermest julehygge ind i din december.

    Hvis du gerne vil have din julepynt til at imponere i år, så bør planlægningen begynde nu!

    Hvis du virkelig gerne vil have stablet en fed december på benene med masser af julehygge og sammenhold, så er det nu du skal begynde at planlægge.

    Planlæg dekorationerne og aktiviteterne på forhånd, så du er sikker på, at der er tid til alt det du gerne vil nå, og at alle dine venner og familie kan være med. Julen er jo hjerternes tid.

  • Holde nytårsfesten i udlandet? Her er 5 fede steder at hoppe året ind

    Holde nytårsfesten i udlandet? Her er 5 fede steder at hoppe året ind

    I næsten alle dele af verden, er Nytårsaften den største festdag på året. Hvis du gerne vil opleve dette i andre omgivelser, end hvad lille Danmark kan tilbyde, så bør du helt klart overveje at tage en ven eller din kæreste under armen og hoppe på et fly til en fed by.

    Nedenfor, kan du læse mere om, hvorfor du bør tage en nytårsrejse og holde nytår i udlandet. Derudover, så gives der også 5 bud på, hvor I kan tage hen, alt efter hvilken oplevelse I leder efter.

    Derfor bør du tage til udlandet nytårsaften

    Danmark er et hyggeligt land, som virkelig også kan finde ud af at feste. Især hvis du opholder dig i hovedstaden på Nytårsaften. Dog er der ikke meget variation, fordi landet netop er så lille.

    Hvis du søger mere eventyr, nye oplevelser og nyder ideen om at springe ind i det nye år i udlandet, så bør du læse videre nedenfor.

    1. Tag klassikeren og besøg New York, USA

    Hvis du er vokset op med at se Hollywoodfilm, så ved du også, at New York er et ikonisk billede på Nytåret. Byen refereres i næsten alle film og serier, som bare nævner ‘New Years Eve’.

    Hvis du søger at opfylde en lille barndomsdrøm om at besøge ‘The Big Apple’ på denne fortryllende dag, så er det måske i år, du skal gøre det. Så kan du få lov til at være vidne til ‘The Big Drop’ på Times Square.

    2. Er du mere til romantik? – så er Paris i Frankrig, det helt rigtige sted

    Hvis du skal rejse med din partner og ønsker, at dagen skal være fyldt med romantik og hygge, så er Paris det perfekte valg. Byen er kendt for dens charmerende atmosfære, som kun bliver forøget på Nytårsaften.

    Hvis I senere også kunne tænke jer at se byens natteliv på en aften som denne, så er det helt sikkert også en mulighed. I kan besøge Paris’ natklubber og opleve, hvordan dette stilrene folkefærd fejre Nytår.

    3. Hvis det er en fed fest og glade mennesker du søger, så skal destinationen være Berlin, Tyskland

    Hvis I derimod er en gruppe venner, som bare gerne vil opleve en fed fest til Nytår og er kørt død i det som Danmarks natteliv har at byde på, så kunne Berlin være lige den destination som I leder efter.

    Til Nytår bliver Berlin én stor festby, hvor et enormt antal af mennesker møder op i byens gader for at feste. Et godt sted at besøge på en aften som denne, er ‘The Party Mile’, hvilket er en strækningen fra Brandenburg Tor til Siegesseule, hvor der er den ene natklub og bar efter den anden.

    4. Leder du efter det bedste show? – Så må du bare tage til Hong Kong, Kina

    Hvis du og dine venner og/eller partner hellere vil se et fantastisk fyrværkerishow på Nytårsaften så bør I helt klart besøge Hong Kong. Kina er det land, som opfandt fyrværkeriet, og de ved virkelig, hvordan de skal skabe et show med det.

    På nytårsaften vil du kunne stå på gaden og se et fantastisk lysshow, som du med garanti ikke vil kunne opleve nogen andre steder på denne aften.

    5. Hvis du savner varmen, så er det Sydney i Australien, du skal besøge

    Danmark er et land, som altid vil være koldt på denne årstid, og det er det samme for resten af de byer, som er nævnt ovenfor. Så hvis du ønsker at forlade kulden, men stadig have en fed fest, så bør du tage til Sydney.

    Australien er i sin sommertid på dette tidspunkt hvilket betyder, at du ikke skal døje med kulde eller bekymre dig om, hvad for noget tøj, du har på.

  • Lav dit eget juletræstæppe – 6 tips til at komme godt i gang

    Lav dit eget juletræstæppe – 6 tips til at komme godt i gang

    Julen er en tid for traditioner og hjemmelavet hygge. I mange familier har det indflydelse på alt fra juletræets pynt til julemiddagens indhold. En anden hyggelig måde at lade det skinne igennem er imidlertid ved at lave dit eget juletræstæppe. Det er de færreste, der skænker juletræstæppet mange tanker, men et smukt tæppe kan gøre både stuen og aftenen langt mere hyggelig. Derudover kan et hyggeligt og veldesignet juletræstæppe også være med til at starte en helt ny juletræstæppe. Forestil dig bare dine oldebørn danse rundt om træet på det samme tæppe.

    Det at lave sit eget juletræstæppe kan dig også virke som en uoverskuelig opgave. Særligt hvis du ikke ligefrem var mønsterelev i folkeskolens håndarbejdstimer. Med et par enkle trin og tips, kan du dog hurtigt komme godt i gang med at lave dit eget juletræstæppe.

    1. Vælg et design

    Det første skridt på vejen er selvfølgelig at finde på et design. Som med alt andet er der sikkert noget at finde på internettet. Brug det dog allerhelst som inspiration til at finde på dit eget, personlige design. På den måde kan du lave et juletræstæppe, der passer til lige præcis din familie og den måde i holder jul på.

    Det kan være alt lige fra at tilføje familiens navn i hjørnet til at afbillede jeres helt egne juletraditioner. Hvis du mangler inspiration til julemotiver, kan du med fordel drage inspiration fra hjemmesider med juletema såsom https://juleri.dk/.

    2. Lær at brodere

    Når du endelig har lagt dig fast på et design, er det naturligvis på tide at gå i gang med egentlig at lave juletræstæppet. Igen er der mange muligheder, men et broderet juletræstæppe er både det nemmeste og mest traditionelle.

    Derfor bør du lære at brodere, hvis du har ambitioner om at lave dig eget juletræstæppe. Lige meget hvem du er, og hvor megen erfaring du har med den slags, kan du helt sikkert blive god til det, hvis bare du starter med et par øve-projekter.

    3. Gå i gang i god tid

    Som mange andre juleting, er det med stor sandsynlighed omkring juletid, at inspirationen til et hjemmelavet juletræstæppe rammer dig. Hvis du, som de fleste andre danskere, har en ret travl jul, har du dog næppe tid til at brodere et stort, originalt juletræstæppe.

    Hvis du gerne vil have et færdigt juletræstæppe til næste juleaften, bør du derfor gå i gang i god tid.

    4. Involver hele familien

    Det at lave dit eget juletræstæppe behøver heller ikke være en ensom aktivitet. Ligesom så meget andet i julen, bliver det langt mere hyggeligt, hvis du involverer hele familien. Det at brodere er så simpel en aktivitet, at familiemedlemmer i alle aldre sagtens kan tage del i projektet.

    På den måde kan i brodere på det alle sammen og dermed få det færdigt så meget desto hurtigere. Du kan dog også bare involvere familien i designprocessen eller ved at lade dem fodre dig med pebernødder, mens du broderer.

    5. Brug gode materialer

    Særligt hvis dette er dit første projekt af denne art, eller hvis du endnu ikke ved, hvorvidt du overhovedet kan få gjort det færdigt, kan det være fristende at være nærig med materialerne.

    Hvis du vil have et pænt juletræstæppe, der forhåbentlig kan gå i arv i mange år, bør du dog bruge gode materialer. Vælg derfor, for så vidt muligt naturlige materialer fremfor for eksempel tråd i plast. Det holder bare langt bedre.

    6. Hav det hyggeligt med dit projekt

    Der er altså mange tips og trin, du med fordel kan følge, når du skal lave dit eget juletræstæppe. I sidste ende er det dog dit eget projekt, og derfor er det vigtigste, at du har det hyggeligt med det. Alt for mange af julens traditioner er allerede blevet overtaget af travlhed og kommercialisme.

    Dit juletræstæppe er imidlertid din mulighed for at glemme alt det og lade julestemningen fylde dig. Du kan altså gøre lige præcis det, du vil med dit juetræstæppe.

Indhold